Shingon buddhisme (jap. 真言宗 Shingon-shū) er en af hovedskolerne inden for japansk buddhisme og samtidig en af de få overlevende esoteriske buddhistlinjer, der opstod i starten af 9. århundrede e.Kr. Shingon buddhismen blev grundlagt af Kūkai (en) (空海) i Japan, som forinden rejste til Kina for at studere buddhisme.[1]
Shingon buddhisme er en esoterisk lære (hemmelig lære) og bliver derfor ofte kaldt for 'Esoterisk Buddhisme'. Ordet 'Shingon' er japansk og betyder 'sande ord', der henviser til sanskritordet mantra (मन्त्र).